Luk

FIND SPØRGSMÅL OG SVAR HER ELLER
KONTAKT OS FOR HJÆLP

KONTAKT OS

1. Generelt

A. Hvad er Mover?

Mover er født ud af en deleøkonomiske tankegang - en transportplatform, der forbinder kunder med serviceorienterede chauffører. Vi giver professionelle vognmænd og private med en bil, varevogn eller liftvogn muligheden for at hjælpe kunder, der skal have flyttet deres ting.

B. Er det lovligt?

Bestemt! Både virksomheden og vores chauffører overholder alle danske love, regler og etiske retningslinjer. Vi inddriver og betaler moms, skatter og afgifter i Danmark. Derudover er vi fuldt forsikrede.

 

C. Hvordan virker det?

Du kan bestille en Mover med det samme eller når det passer dig bedst. Vores smarte systemer sørger for, at du kan følge din Mover og dine ting på kortet, så du ikke behøver at spilde tid på at vente. Når din tur er afsluttet, får du kvitteringen tilsendt via e-mail. Betalingen er kontantløs og foregår direkte gennem systemet. Det bliver ikke nemmere.

D. Er det sikkert?

100 procent. Hos Mover er dine forsendelser forsikrede og vi gør os umage med, at have branchens bedste service. Derfor stiller vi også høje krav til vores chauffører, der bliver evalueret efter hver tur. Alle Mover-chauffører har ren straffeattest, dansk kørekort, har fremvist gyldig dokumentation og er over 21 år. Derudover skal alle Mover-chauffører have gennemført vores introduktionskursus. Læs her hvordan dine ting er forsikret.

E. Må jeg køre med mine ting?

Ifølge lovgivningen er det pt. muligt at følge med sit gods, når det bliver transporteret. Ligesom er tilfældet hos alle andre transport- og kurerservices. Vi må dog understrege, at Mover er en transporttjeneste – ikke en taxi-tjeneste.

Derfor forbeholder vi os også retten til at afvise kunder, hvis chaufføren vurderer, at det egentlige formål er taxakørsel.

 

F. Hvornår skal jeg bruge Mover?

Når det haster. Når du ikke selv har tid eller plads. Når det skal være på dine vilkår. Når du vil spare penge. Kort fortalt: Når det skal være billigt, hurtigt og enkelt.

G. Hvor er Mover tilgængelig?

Vi er at finde i Storkøbenhavn med mere end 3000 tilknyttede chauffører, og har netop åbnet i Aarhus. 

H. Hvor langt kan jeg fragte?

Lige så langt du vil - bare det er inden for landets grænser.

I. Leverer Mover til alle adressetyper?

Ja, Mover leverer både til private og erhverv.

J. Er der noget jeg ikke må fragte?

Det, du vil fragte med Mover, skal selvfølgeligt være lovligt og kunne være i en bil eller på ladet af vores vogne. Men for alles sikkerhed, kan du ikke fragte følgende med os: 

  • Levende dyr
  • Farlige varer (f.eks. sprængstoffer, kemikalier, fyrværkeri, våben og ammunition)
  • Varer, der skal anvendes til eller er opnået i forbindelse med ulovlige handlinger
  • Gas og/eller luft under tryk, butan, metan, propan og andre flydende gasser eller petrokemikalier

K. Hvad koster det?

Meget mindre end du tror. Du betaler kun for det, du bruger, og den periode du bruger det:

Bil: 60 + 6,5 + 5 kr. (Startgebyr + km + vente-/læssetid) minimumspris pr. tur 79 kr.

Varevogn: 75 + 7 + 5 kr. (Startgebyr + km + vente-/læssetid) minimumspris pr. tur 149 kr.

Liftvogn: 100 + 9 + 5 kr. (Startgebyr + km + vente-/læssetid) minimumspris pr. tur 199 kr.

Alle beløb er ekskl. moms.

Bemærk:

  • Der er 5 minutter vente-/læssetid inkluderet ved afhentning og aflevering.
  • Ved aflysning senere end 5 minutter efter bestilling trækkes startgebyret.
  • Du kommer aldrig til at betale brændstoftillæg, fakturatillæg eller andre skjulte gebyrer!

L. Hvordan kontakter jeg Mover?

Klik på Kontakt i menuen og udfyld kontaktformularen, så hører du meget snart fra os.

Du kan også ringe på +45 72 170 700.